Virklund

Virklund ligger i Silkeborg Kommune ca. 5 km syd for Silkeborg centrum på vej mod Horsens. Byen ligger naturskønt omkranset af Silkeborg Vesterskov og Sønderskov. Terrænet er kuperet, og badesøen Thorsø er en naturlig del af byen. 

I takt med en stadig udstykning af boligområder er der i dag ca. 3400 indbyggere i Virklund.

Virklund har to kommunale børnehaver: Virklund Børnehave i Marienlystkvarteret og Troldehøjen i Gunilshøjområdet. Virklund Børnehave er normeret til 60-84 børn. Troldehøjen er normeret til 90 børn. Troldehøjen blev i 2006 udvidet til en integreret institution med plads til yderligere 28 vuggestuebørn.

Desuden tilbydes børn i alderen ½ år til 3 år pasning i dagpleje i Virklund. 

Virklund Skole er en almindelig folkeskole, som spænder fra 0-9 klassetrin. Der er 2-3 spor på hver årgang. Se mere om Virklund skole under punktet i menuen.

I tilknytning til skolen er der ligeledes en SFO for elever fra 0.-3. klassetrin. For 4.-6. klassetrin er der klubtilbud.

I takt med udbygningen i Virklund opstod tanken om egen kirke. I 1984 blev Virklund et selvstændigt sogn, men allerede i december 1978 blev den første gudstjeneste holdt i sognehuset på Vesterlundvej. I december 1994 blev den nye Virklund Kirke indviet. Der er tale om en moderne kirke tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner, Århus. Dagslyset falder ind gennem et varieret vinduesparti og skaber et meget smukt lyst rum. Det kunstige lys i kirken illustrerer en stjernehimmel og Virklund Kirke er således også blevet kaldt ”Lysets kirke”.

Virklunds historie:

I 1994 blev der i Thorsø udfor det offentlige badested i den østlige ende opdaget en række pæle på ca. 2 meters dybde. Der blev bl.a. også fundet en malmgryde og et lerfad. Silkeborgs museums dykkere fandt siden flere pæle på ca. 30 _ 30 cm. Stolperne er siden blevet dateret og stammer fra træer fældet i ca. 1333. Danmark var uden konge fra 1332 til 1340 og Grev Gerts tropper hærgede i området. Egestolperne har således nok været en del af en bygning og et forsvarsanlæg.

Anlægget blev opmålt af Nationalmuseet i 1999 og viste at den tilhørende bygning har været 5,5 _ 5,5 m og har ligget i et sumpet område idet søens vandstand på daværende tidspunkt var 2 m lavere end i dag. På det tidspunkt hed stedet Wirklang. Wirk betyder ’forsvarsanlæg’ og er kendt fra ordet Dannevirke, mens ordet lang går på søen, som engang hed Den Lange Sø.

Livet i Virklund har altid været præget af de omkringliggende skove. I en protokol fra Silkeborg Slot skrev ritmestern i 1735 ordene: ”I Virklund laver man træsko og hjul”. Der var også noget om snakken. Fra omkring 1400 er der blevet produceret træsko på egnen. I 1860 var der 45 træskokarle i Virklund, som på det tidspunkt havde ca. 300 indbyggere. Træskokarlene boede navnlig på Vesterlundvej. På de fleste gårde var der 1-2 træskokarle, som fik kost og logi og ’delte halvt’ med bonden. Dvs. bonden leverede træet og når træskoene var solgt delte de pengene. En træskokarl kunne lave 5-10 par om dagen og arbejde som regel fra kl. 5 morgen til 22 aften.

En gårdmand kunne også ansætte en træskokarl som husmand. Han fik et hus nogle få tønder land og træ til træsko. Han kunne have en ko, en gris, et får og nogle høns. Alle i familien arbejdede og de var næsten selvforsynende.

Nogle træskomagere var også spillemænd, hårskærere eller hjemmedyrlæger der havde forstand på naturmedicin og gamle husgeråd. Andre var historiefortællere – den kendteste var Tysk-Rask.

Træskosproduktion på egnen kulminerede i 1860 og i 1900 havde træskofabrikkerne helt overtaget produktionen. Træskokarlenes historie i Virklund varede således ca. 500 år.

Skovene i området var kongens jagttærren og blev anvendt af lensmanden og hans gæster til jagt. Det betød der var hårde straffe til krybskytter. Virklundskovene leverede desuden meget træ til kongens byggerier. Bl.a. fik Christian d. 4. meget egetræ til sit omfattende byggeri af slotte og skibe. Ud over kongen nød svinene også godt af skovene idet de fik envæsentlig del af deres føde fra skoen olden.

Op til ca. 1900 var mange gårde og huse med lidt jord til og dermed næsten selvforsynende med mad til dyr og mennesker. Der blev primært spist grød, men også kartofler, kål, vælling og øllebrød. En gård var på 16-25 tdr. land og dyrkede mest rug, men også byg, havre og hvede. Besætningen kunne være 4 heste, op til 4 køer, 2 stude og nogle grise og får. Op til 1700-tallet var bønderne underlagt lensmanden på Silkeborg Slot. Her skulle de møde til hovarbejde 90 dage om året og når der var jagt i skovene skulle de være klappere. Lensmanden opkrævede skatter, som skulle betales i naturalier eller rede penge.

Siden 1719 har der været skole I Virklund og helt frem til 1936 var det en to-klasset skole med en enelærer. I 1936 blev skolen tre-klasset, og der blev ansat en lærer mere. Indtil da lå skolen på Vesterlundvej 7. Den nuværende skole blev taget i brug i 1940, og er blevet udvidet i 1964, 1970, 1978 og 2002.

Lige syd for Overgård har der ligget en gammel kirkegård og formentlig også en kirke. I 1993 blev der gravet efter denne og der blev fundet ahl-sten, som man anvendte til byggeri sammen med kampesten. Kirken menes at være forfaldet omkring 1500. Skeletterne fra kirkegården bærer spor efter flere sygdomme, bla. spedalskhed, tuberkolose og pesten, som hærgede i årene 1342-1358.

Den nye kirke blev indviet d. 11. december 1994.

I 1937 blev privatbanen HBS = Horsens-Bryrup-Silkeborg etableret. Toget kørte med 6 daglige afgange i hver retning og betød nye tider for mange. Nye tog betød også at hastigheden nåede op over 30 km/t. Etablereingen af banen betød også at nogen mente at Virklund blev delt i to af den store jernbanedæming.

Virklund Station lå i huset umiddelbart nordvest for lyskrydset Horsensvej/Virklundvej. Under 2. verdenskrig var der savskæreri ved stationen, som leverede generatorbrænde til tyskerne. Savskæreriet blev sprængt i luften d. 15. april 1945 uden at det gik ud over togdriften.

I 1960’erne stoppede mange privatbaner pga. dårlig økonomi, således også HBS banen. D, 30. maj 1968 kørte således det sidste tog fra Virklund Station efter at have fungeret i 39 år. Den gamle jernbanestrækning fungere i dag som en af landets kønneste naturstier og det er muligt at gå/cykle strækningen fra Silkeborg til Horsens.

Fra 1860 til 1955 var Virklunds indbyggertal næsten uforandret og svingede mellem 300 og 450 indbyggere. I 1937 begyndte man at udstykke fra Thorsøgård, bl.a. til den ”nye” skole og Thorsø Allé. Ti år senere blev der udstykket fra Paradisgården, og i 1955 blev bl.a. Paradislejren indviet. Sidst i 50’erne begyndte man også at bygge op på bakkerne, for som man sagde ”ved søen var der tit koldt og diset”.

Så kom 60’erne hvor indbyggertallet steg fra 500 til 2000. Bl.a. blev fyrrekvarteret etableret i denne periode. I 1964 købte Them Kommune Marienlyst og udlagde industrikvarteret øst for landevejen og parcelhuskvarteret vest for denne. I perioden 1975 til 1990 stagnerede indbyggertallet og blev kun øget med 31 indbyggere til 2392. I 90’erne kom der igen gang i byggeriet, specielt i gunilshøjområdet, og i år 2000 passerede Virklund 3000 indbyggere.

Der er idag, som tidligere nævnt ca. 3400 indbyggere i Virklund.

Kilde: Niels Åge Klausen

Hvis du vil kende mere til omgivelserne og naturen omkring Virklund, er der mange muligheder. En af mulighederne er at følge Sporet ved Thorsø. Se folder her.